Velkommen til Staudefeen!

Hvem er Staudefeen?


Staudefeen er en fysisk planteskole med specielle stauder. Vi sender ikke. 

OBS!!! Vi har selvbetjening (læs hele teksten):

- onsdag og torsdag i uge 34 (23-24. august)

- onsdag, torsdag, fredag i uge 35 (30-1. september)

- torsdag, fredag, lørdag, søndag i uge 36 (7-10. september)

Kl. 10-17 alle dage. 

* Kør ind på parkeringspladsen (ikke ned til huset).
* Hele området er videoovervåget (som vi ifølge loven skal oplyse om) - haven, salgsområdet, parkeringsplads og hus.
* Du finder selv planterne (også selvom jeg er hjemme) - hjemmesiden er netop opdateret (med de rigtige priser,så er du i tvivl, eller mangler der et skilt, så kig på hjemmesiden.)
* Vi har kun planter på salgsbordene pt. - ikke i drivhuset.
* Du tæller selv sammen ved at bruge lommeregneren, der ligger nede ved salgsbordene.
*Du kan KUN betale med mobilepay, fordi der er tale om selvbetjening. Staudefeen 286178.
* Der er lidt haveudstyr til salg - det står ved siden af pakkebordet. Krukkerne er ikke til salg.
* Desværre ingen hunde - heller ikke i snor - da vi har kat og høns, der går frit.
* Venligst ingen adgang nede ved huset ;-)



Du er også altid velkommen til at afhente planter ved bestilling på forhånd - se hvordan nedenunder i den grå rubrik. 

" En af de største glæder i livet er naturen, planter og dyr. Det er afstressende at rode i jorden og giver dig velvære og balance."

Marlene, Staudefeen

Hvordan bestiller jeg?

Da vi ikke længere sender, har vi valgt at droppe en egentlig webshop (som også er ret dyr). Vil du afhente planter, sender du os en mail med de planter, du ønsker at købe (tekst, ikke billeder da jeg udskriver din mail), og jeg sender dig en bekræftelse på mail (skal først tjekke, om jeg har alle planter - forbehold for ikke overlevede planter i løbet af vinteren). Vi aftaler afhentningsdag, og du betaler på bank eller mobilepay inden afhentning. Vi sætter din ordre op til vores postkasse fra morgenstunden af på den dag, du vælger, så kan du afhente, når det passer dig.

Hvilken type stauder kan jeg købe?

Vores planter sælges både som nypottede barrodsplanter i det tidligere forår og som almindeligt pottede planter. Barrodsplanter er færdige/modne planter uden jord. De plantes, som de er (jeg planter selv barrodsplanter ud i bedene i februar, når jeg får dem hjem) og vandes godt. Nogle vælger vi dog at have lidt i drivhuset, inden vi vil sælge dem. F.eks. Echinacea. Andre stauder er meget langsomme om at vise sig om foråret - både i potter og bede - sådan er det jo med stauder; de er forskellige. Det er f.eks. Lythrum (kattehale), Astrantia (stjerneskærm), Eupatorium (hjortetrøst), Vernonia, Hosta m.fl. Kig på rodnettet - det er der, det sker!

Vi bruger forskellige pottestørrelser; 0,5 liter (de firkantede 9 cm potter, som er dem, de færdigtpottede stauder, vi får hjem, er i), 1 liter (dem potter vi mest i), 1,5 liter, 2 liter og 3,5 liter (pæoner).  Du kan altid se pottestørrelsen under hvert produkt.