Stauder DEF
Delphinium 'Cha Cha' ®
Ridderspore
Kr. 50,- NYHED!
Måned: Ultimo juni-juli/august
Højde: 120 cm
Placering: Sol-halvskygge - ikke for våd jord
Potte: 1 liter
Så er den her igen; den smukke, smukke, helt fyldte, sartrosa/lilla ridderspore, der har mørke stængler. Den er bare for lækker. Jeg har den selv i haven og har haft den, siden den kom frem for ca. 8 år siden.
Dicentra spectabilis 'Yellow Leaf'
Løjtnantshjerte
Kr. 50,- NYHED!
Måned: Maj-juni
Højde: 60 cm
Placering: Halvskygge
Potte: 0,5 liter
Denne sort havde jeg faktisk ikke hørt om før. Og nu elsker jeg jo alt med gult løv, så den måtte jeg prøve. Den er lidt anderledes end de andre gulløvede sorter, da den ikke er helt gul fra start (nogle af planterne var dog). Løvet er ret mørkt, når det kommer frem, og de bliver så gule hen ad vejen.
Echinacea purpurea 'Green Jewel' ® Purpursolhat
Kr. 50,- NYHED! TIDLIGST KLAR SLUT MAJ
Måned: Juli-september
Højde: 60 cm
Placering: Sol - veldrænet jord
Potte: 1 liter
Denne har været min absolutte favorit i mange år. Det skyldes, at den er GRØN (falmer nogle gange til hvidlig) og passer til alle farver i haven. Fantastisk i buketter også.
Echinacea purpurea 'Marmalade' ®
Purpursolhat
Kr. 40,- NYHED!
Måned: Juli-september
Højde: 60 cm
Placering: Sol - veldrænet jord
Potte: 1 liter
Denne fyldte sort plejer at være fast i vores sortiment, da den er stabil og virkelig flot. Desuden holder den i evigheder som snitblomst. Men jeg glemte at bestille den sidste år! Nu har vi den igen så vent ikke for længe med at bestille.
Echinacea purpurea 'Pink Tip' ®
Purpursolhat
Kr. 50,- NYHED!
Måned: Juli-september
Højde: 40-50 cm
Placering: Sol - veldrænet jord
Potte: 1 liter
Denne har jeg desværre ikke fået leveret de sidste to år i hvert fald, og det er en skam, for den blomstrer i én uendelighed. Den bliver altid beundret her i haven, og på det tidspunkt kunne jeg sælge hundredevis!!! Farven skifter mellem rosa, fersken og gullig.
Echinacea 'Sunseekers Salmon' ® XL Purpursolhat
Kr. 75,-
Måned: Juli-september
Højde: 50-60 cm
Placering: Sol - veldrænet jord
Potte: 2 liter - ompottet februar. Klar ca. maj.
Skøn, skøn purpursolhat der starter med en rosa farve, men går over i det laksefarvede. Er anderledes ved blomsterformen også, synes jeg. Sådan fyldt på en speciel måde.
Echinacea 'Sweet Sandia' ® XL
Purpursolhat
Kr. 65,- NYHED!
Måned: Juli-september
Højde: 50-60 cm
Placering: Sol - veldrænet jord
Potte: 2 liter - ompottet februar. Klar ca. maj.
Denne sort er ret ny - jeg har ikke før hørt om den. Den er grøn med stor rød midte. Enkel, men det ser ud til på billede 2, at der er et ekstra lag randkroner på nogle af blomsterne! Kompakt og busket.
Erigeron karvinskianus
Mexicansk bakkestjerne
Kr. 35,-
Måned: Juni-oktober
Højde: 15 cm
Placering: Sol - veldrænet jord - ikke altid hårdfør
Potte: 0,5 liter
Den går som regel for at være en-årig, men den overvintrer fint her år efter år. Selv det kolde forår 2021 hvor vi havde minus 25 grader her ved os, overvintrede de i bedet. Ikke i mine altankasser hvor de ellers havde stået i 4-5 år.
Den blomstrer uafbrudt med små hvide og rosa blomster. Selvsående.
Fragaria vesca 'Alpine Yellow'
Immerbær
Kr. 25,- (der står 35,- på skiltene - gør opmærksom på prisen ved betaling).
Måned: Juni/juli-oktober
Højde: 15 cm
Placering: Sol-halvskygge
Potte: 0,5 liter
Gulhvide immerbær der er rigtig god som kantplante. De spreder sig ikke ved udløbere som skovjordbær, men bliver på stedet. Frøsår sig. Giver små, parfumerede jordbær hele sæsonen. God til salater, drinks osv.
Fuchsia magellanica 'Alba'
Havefuchsia
Kr. 40,-
Måned: Juli/august-oktober
Højde: op til 1,5 m
Placering: Sol-halvskygge
Potte: 0,5 liter
Smuk fuchsia - en halvbusk - der hvid til sartrosa.
Veldrænet jord, men gerne fugtig. Vinterhårdfør, men dæk evt. med gran eller blade om vinteren.
Foto venligst udlånt af leverandør.